Hide

Problem K
Flest

/problems/itu.flest/file/statement/da/img-0001.jpg
Cafe Analog vil gerne finde ud af, hvilken drikkevare, der er mest populær blandt kunderne. Hertil skal baristaernes noter gennemses.

Indlæsning

Første linje indeholder en alfabetisk liste over de drikkevarer, Analog vil analysere. Der er mindst $2$ og højst $100$ drikkevarer, adskilte af mellemrum og skrevet med små danske bogstaver. Hver drikkevare består af mindst $2$ og højst $10$ bogstaver.

Anden linje indeholder det samlede antal $n\in \{ 1, \ldots , 1000\} $ af noter.

Herefter følger $n$ linjer med en note per linje. Hver note er en kort beskrivelse af en kundekontakt, en bestilling, eller en løs ide om en drikkevare. Noten omhandler den drikkevare, der forekommer flest gange på linjen uden hensyntagen til store og små bogstaver. Kun hele ord gælder. For eksempel gælder hverken »islatte« eller »latterlig« som forekomst af »latte«; men »Latte« (og sågar »lAtTe«) gælder. Det er garanteret, at den hyppigste drikkevare i hver linje er entydigt bestemt. Hver linje består af store og små bogstaver samt mellemrum og almindelig tegnsætning: »,«, ».« og »!«. Der er mindst ét mellemrum imellem tegnsætning og det efterfølgende ord. Hver linje består af højst $200$ tegn.

Udskrift

Et ord: den drikkevare, der forekommer i de fleste noter.

I testgruppe 3 kan der være mere end en drikkevare, der forekommer oftest. Her skal alle disse drikkevarer udskrives på hver sin linje og i alfabetisk rækkefølge.

Testgrupper

Der er tre testgrupper. I testgruppe $1$ er der to drikkevarer, americano og latte, og antallet af americanoer er forskelligt fra antallet af latter. I testgruppe $2$ er den hyppigste drikkevare entydigt bestemt. I testgruppe $3$ er der ingen yderligere begrænsninger.

Sample Input 1 Sample Output 1
americano latte
3
Inger bestilte en latte.
Yasmin, som sædvanlig, ville have en americano.
Helt latterligt, men Iben kunne ikke lide sin americano heller.
americano
Sample Input 2 Sample Output 2
americano latte
3
latterlig Americano
latte latte latte latte latte
americano
americano
Sample Input 3 Sample Output 3
americano espresso islatte latte
6
Vi er ved at løbe tør for espresso!
Om formiddagen bestiller Thore altid en espresso
Om eftermiddagen bestiller Thore altid en dobbelt latte, har jeg hørt
Dejligt med islatte om sommeren, en kold islatte
Når Sarah skal vælge mellem espresso og latte, så bliver det espresso.
Havremælk i min latte smager forfærdelig! Næsten som langtidsholdbar.
espresso
Sample Input 4 Sample Output 4
americano espresso latte
3
En espresso, det kan kun gå for langsomt!
Americano er latterligt! Så hellere filterkaffe fra Madam Blå.
Kunden blev meget glad for barristaens latte art.
americano
espresso
latte
Sample Input 5 Sample Output 5
americano latte
3
latte iste iste
americano iste iste
latte iste iste
latte
Sample Input 6 Sample Output 6
iste latte
3
latte iste iste
americano iste iste
latte iste iste
iste

Please log in to submit a solution to this problem

Log in