Hide

Problem M
Regnskab

/problems/itu.regnskab/file/statement/da/img-0001.png

I digitaliseringens navn skal der ryddes op i Langgårdens gamle regnskaber. Problemet er, at beløbene står med talord i stedet for cifre. Valborg har ikke tid til at gøre det hele i hånden, så hun vil gerne skrive et program til at automatisk oversætte talordene.

De første talord er: en, to, tre, fire, fem, seks, syv, otte, ni, ti, elleve, tolv, tretten, fjorten, femten, seksten, sytten, atten, nitten, tyve, enogtyve og toogtyve. Tal op til og med nioghalvfems sammenskrives. Større tal orddeles: »et hundrede«, »to tusinde tre«, »fem millioner tyve tusinde niogtres«. Læg mærke til grammatisk køn: det hedder »et tusinde« og »et hundrede«, men »en million«. Læg også mærke til flertalsformen »to millioner«.

Langgaardsslægten har altid været ordentlig og konsekvent, selv hvor retskrivningen tillader variation; regnskabet bruger altid »tusinde« (aldrig »tusind«) og »hundrede« (aldrig »hundred«). Konjunktionen »og« forekommer kun mellem enere og tiere som i »toogtyve« (aldrig »en million og et«). Antallet af hundreder, tusinder og millioner er altid skrevet ud; der står altså »et hundrede tolv« i stedet for »hundrede tolv«. Værdierne mellem $1100$ og $1999$ er skrevet i tusinder, fx optræder $1984$ som »et tusinde ni hundrede fireogfirs« i stedet for »nitten hundrede fireogfirs«.

Indlæsning

En linje med et talord, mindst »en« og højst »ni hundrede nioghalvfems millioner ni hundrede nioghalvfems tusinde ni hundrede nioghalvfems«.

Udskrift

Et heltal: talordet skrevet med cifrer i titalssystemet.

1 Testgrupper

Der er $2$ testgrupper. I testgruppe $1$ er tallet højst $99$.

Sample Input 1 Sample Output 1
toogfyrre
42
Sample Input 2 Sample Output 2
treogtredive
33
Sample Input 3 Sample Output 3
syvoghalvtreds
57
Sample Input 4 Sample Output 4
fireogtres
64
Sample Input 5 Sample Output 5
femoghalvfjerds
75
Sample Input 6 Sample Output 6
firs
80
Sample Input 7 Sample Output 7
nioghalvfems
99
Sample Input 8 Sample Output 8
otte tusinde et hundrede tooghalvfems
8192
Sample Input 9 Sample Output 9
fem hundrede seksogtredive millioner otte hundrede halvfjerds tusinde ni hundrede tolv
536870912

Please log in to submit a solution to this problem

Log in