Hide

Problem F
Stald

/problems/itu.stald/file/statement/da/img-0001.jpeg
Jan van Ravenswaay (1789 – 1869), Schapen en geiten in de stal, olie på lærred, 1821, Rijksmuseum Amsterdam.

Valborgs yndlingsvittighed er følgende:

En biolog, en fysiker og en matematiker ser to får gå ind stalden. Kort efter går der tre får ud.

Biologen siger »Ah, formering«. Fysikeren siger »Nej, der er bare tale om måleusikkerhed«. Matematikeren ser længe på stalden, med tiltagende dybe rynker i panden.

Efter en rum tid går der et tredje får ind i stalden. Matematikeren ånder lettet op og udbryder »Nu er stalden endelig tom«.

Det får Valborg til at tænke på, hvor mange dyr der egentlig kan være i det nye stald ved fåremarken. Dyrene kender ikke til Landbrugsstyrelsens minimumsareal per dyr, og da de er fritgående, går de ind og ud, som det passer dem. Valborg beslutter sig derfor for at sætte en sensor op, der kan registrere, når et dyr går ind eller ud.

Systemet starter af sig selv, så Valborg ved ikke, hvor mange dyr der faktisk er derinde til at begynde med. Hun vil nu gerne analysere loggen fra sensoren for at finde ud af, hvor mange dyr, der mindst må have været, da der var flest dyr i stalden. I modsætning til vittigheden kan der i virkeligheden ikke være et negativt antal dyr.

Indlæsning

Indlæsningen er sensorloggen, som består af mindst $1$ og højst $100$ linjer. Hver linje af loggen er en registrering fra sensoren for præcis ét får og består af enten »Får ind« eller »Får ud«.

Udskrift

Skriv et enkelt heltal: det mindste antal dyr i stald, da der var flest.

Pointsætning

Der er $2$ testgrupper. I testgruppe $1$ er stalden garanteret tom i begyndelsen.

Sample Input 1 Sample Output 1
Får ind
Får ud
1
Sample Input 2 Sample Output 2
Får ind
Får ud
Får ind
Får ind
Får ud
2
Sample Input 3 Sample Output 3
Får ud
1
Sample Input 4 Sample Output 4
Får ind
Får ud
Får ud
2

Please log in to submit a solution to this problem

Log in